I menneskehænder

Bum bum bum, så kom Amager ned på jorden igen.

Efter 2 rigtig gode kampe mod Stevns og FFK kom vi for alvor i menneskehænder mod Benløse og deres uhyggelige offensiv.

Kampen startede dog rigtig fint med flotte mål af Anton og Marco (ret mig gerne hvis jeg tager fejl!). Benløse fik et surt mål men ikke mere end det. Perioden sluttede 2-1 til Amager.

Resten af kampen steg presset dog mere og mere, Benløse satte tempoet op lidt efter lidt, og tempoet faldt hos Amager. Efter 2. Periode stod der 3-5 på tavlen.. Amagers enlige mål sat ind af Simon der opfangede Benløses opspil og smækkede den sikkert ind. Trods masser af chancer mod en svagt spillede Benløse keeper måtte vi nøjes med det ene mål.

Vi satte os for at skulle vi tabe, så skulle det være mens vi gik efter sejren. Vi gik højere op i presset, og det kostede enkelte gange bagud. På trods af Anton satte endnu en kasse ind, så scorede Benløse altså endnu 3 mål ved at spille forsvaret tyndt og være hurtigt på 2. Boldene.

Resultatet blev til sidst 4-8; vi blev slået af et klart bedre hold.

MoM blev Steffen i kassen der sørgede for det ikke blev en større afklapsning.

Stor tillykke til Bertram og Olle der fik debut, begge gjorde det rigtig fint og bliver en kvalitet for holdet resten af sæsonen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *