Stærk kamp mod Uvelse

Godaften venner!

For dem der ikke kender baggrunden, så er det at før denne sæson flyttede en god håndfuld spillere klub fra Amager til Uvelse, og her har de haft stor succes og topper rækken ganske suverænt.

Vi har allerede mødt Uvelse 3 gange i denne sæson, første en venskabskamp inden ligaen gik igang hvor det blev til et smalt 1-2 nederlag, og så er de 2 første liga kampe endt henholdsvis 0-6 og 0-4.

Der var altså ingen tvivl om hvem der var pres på, og hvem det var forventet ville tage styringen.

Uvelse tog da også den spilmæssige styring, men der manglede effektivitet, noget amager ikke manglede.

1-0 målet kom efter det smukkeste amagerspil længe, en lang række af førstegangsafleveringer endte med en tværpasning til Jonas der trykkede resolut af og sendte den ind i kassen!

Flere mål kom der ikke i 1. periode og vi gik tilfredse til pause. 2. periode startede på samme måde, og hvor man kunne forvente Uvelse kom med et hårdt tryk og en tidlig udligning, så blev det istedet Amager der slog til da Alexander fik skrabet bolden i kassen til 2-0.

Det fik for alvor tændt en ild i Ulvelse spillerne som gik op i et voldsomt pres hvor det var tydeligt de var meget utilfredse med tingenes tilstand. Det betød desværre nogle spillere kogte over og vi så flere alt for voldsomme tacklinger ud over banderne som dommerne dog tog forholdsvis godt hånd om og der kom flere udvisninger.

2. Periode endte med amager fortsat foran 2-0.
3. Periode startede i samme voldsomme tempo som 2. sluttede og det var tydeligt at Amager var under pres, ikke mindre fordi Simon måtte udgå med en skade, og Mark kørte på halv kraft med en skidt ankel. 
Uvelse fik reduceret til 2-1 og lugtede et comeback. Det ødelagde Johan dog i den grad da han i en kontra tog den lige mod mål ude fra venstre side og smadrede bolden ind i nettet uden chance for keeperen. 
Glæden var dog kort da Uvelse ikke længe efter igen reducerede, og hen imod slutningen af kampen fik de også sendt en udligning i kassen. Til Amagers store ærgelse var det et kluntet mål hvor Uvelse sende bolden indover hvor den tilfældigt rammer Mads vores back og går ind midt i målet uden chance for Steffen der sidder ved det nærmeste stolpe..

De sidste minutter fortsatte Uvelse presset, og tacklingerne blev fortsat ved med at være voldsomme, men længere kom de ikke. Faktisk havde Amager 2-3 kæmpe chancer indenfor det sidste minut som desværre ikke endte med en bold i nettet…

Alt i alt en super intens kamp, en af Amagers bedste i sæsonen som gav os en uafgjort mod ligaens klart bedste hold. At holde dem på 3 scoringen var en super holdindsats, men alligevel blev der valgt en MOM, og denne gang blev det Johan!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *