Kampreferat: FFK & Stevns FK

Der var lagt op til det helt store, da AFK skulle møde ligaens nummer 1. Vi havde mødt dem tidligere i en træningskamp, som blev vundet med 4-3. Men begge hold, især FFK havde skiftet rundt på sine spillere. Desuden var der dommer på denne kamp, som der ikke var til træningskampen.

Amager FK kom rigtig godt for start, da Nicolai scorede efter 1 min. Dette kom via godt spil i udkanten af banen, som blev ført hele vejen rundt. De næste mange minutter lovede utrolig godt, da der var styr på sagerne. Desværre blev en fuldstændig kikset aflevering i det ene hjørne ind mod slottet pludselig til et skud på mål, da den rammer Steffen og går i mål. Det slog hårdt på holdet, som efterfølgende giver FFK igen muligheden for at komme foran. 2-1 til FFK.

Resten af kampen kom begge hold frem til flere større chancer, men efter den lille episode med en ikke så opmærksom Steffen, så skal vi da lige love for, at Steffen var grunden til vi kun var nede med et mål.

Hele kampen ender ud i en friløber til Petter, som prøver at chippe bolden over målmanden. Men der kom desværre ikke nok luft under, og dermed kunne målmanden lige akkurat redde de 3 point til FFK.

FFK spillede en hård kamp, dette resulterede også i flere ømme kroppe den efterfølgende dag. Det var da også tæt på at klublegenden, Nicolai Frobøse, måtte lægge staven på hylden efter en nærduel med FFK. Han blev båret fra banen 8 min før tid. Heldigvis slap både han og resten af holdet med skrækken, da han blev klar til Stevns kampen.

I søndags fik Executioners endelig point på kontoen. Det kom via sæsonens første hjemmekamp i Hal C. Inden turneringsstart, havde vi netop mødt Stevns, hvor kampen blev 8-2 til AFK. Men der var andre boller på suppen denne gang, hvor især Stevns målmand stod en fremragende kamp. Chance på chance valgte han at hive den ene efter den anden gode refleksredning frem. Men Lars fik hul på bylden, og bragte AFK foran 1-0. Kort tid efter fik Geert skudt forbi mål, men bolden ramte hårdt på banden bag mål og dermed røg tilbage tæt på mål, hvor Mikkel kunne let og elegant prikke bolden i kassen.

Stevns havde ikke meget fremad i banen, på grund af en virkelig stærk defensiv linie. Men de få gange de kom forbi forsvaret, så stod Daniel en solid kamp. Daniel var blevet kaldt tilbage i målmandstøjet, da alle klubbens tre målmænd ikke kunne stå denne søndag.

Stevns reduceret på en bold, hvor i de fleste tilfælde ville have givet Lars et frislag for slag på stav. Men intet blev dømt, og det efterfølgende skud kunne Daniel ikke redde. Kampen vil nok ikke huskes på målene, men derimod to hold som kæmpede en hård kamp for at få de vigtige 3 point. Til tider vil man nok sige, at Stevns lige gik en tand for meget på manden. Dette resulterede også i en straf på 5 min. og en på 2 x 10 min.

Det hele endte med en smal 2-1 sejr. og efter de første 4 kampe, ligger AFK lige i midten af tabellen med 3 point.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *