Statistik nu tilgængelig – og fuldt opdateret for indeværende sæson!

Hvem tror du har scoret flest mål?

Hvem er assistkongen?

Hvem scorer flest point når vi spiller i Bellahøjhallen?

Hvem er den største bisse når vi spiller på udebane?

Hvem er, af deres holdkammerater, blevet kåret flest gange til Man of the Match?

Alle disse spørgsmål – og mange flere – kan blive besvaret ved at gå ind på vores nye statistikside lige her på sitet, hvor man kan finde statistik på alt det der indskrives i kampprotokollerne undervejs i kampene.
Således er det nu muligt for redaktørerne på sitet at indtaste alle oplysninger fra kampprotokollerne, således at de bliver lagret i en database, og vi dermed kan trække alverdens statistik ud af dem.

Lige nu kan du finde den fulde statistik for indeværende sæson, mens det dog stadig mangler for de to foregående sæsoner. Det kræver lige et par produktive aftener før det også er tastet ind 🙂

Hele fundamentet for denne statistik funktion er 100% hjemmeudviklet, og der er stadig mere i støbeskeen. Det skal bl.a. været muligt at se fuldt hændelsesreferat for hver enkelt af alle klubbens spillede kampe, og disse vil kunne tilgås fra kampoversigten. Der vil komme en nyhed når dette er blevet implementeret.

Der er også i planerne at man skal have endnu flere parametre at lege med i statistikoversigten. Bl.a. at man skal kunne filtrere på perioder og minutintervaller, så vi kan se hvem der er skarpest i de forskellige perioder af kampene. Det kunne måske også være sjovt at kunne filtrere på dommere, så man kan se hvilke dommere der er mest ude efter os.

Der er endvidere planer om at lave en side med diverse sæsonrekorder. Det kunne eksempelvis være hvem der scorer det hurtigste mål, hvem der scorer flest point i én kamp, hvilke to personer (årets duo) der i fællesskab scorer flest point i løbet af sæsonen (dvs. assist fra den ene og scoring fra den anden, eller vice versa, giver ét point til den statistik), og meget andet.
Alt dette vil selvfølgelig også kunne ses for de to foregående sæsoner, og det vil være muligt at kunne finde all-time statistik og rekorder.
Så, som sagt, meget mere vil komme!

Jeg håber at I alle vil nyde godt af den nye statistik funktionalitet.
Ris, ros og konstruktive forslag til forbedringer/tilføjelser modtages med kyshånd.

Statistikken kan fremfindes her:
StatPic


Kommentarer

Statistik nu tilgængelig – og fuldt opdateret for indeværende sæson! — 3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *