Executioners i 3 div. til næste sæson

Amager Executioners skal ikke spille i “SJÆLLAND”serien næste sæson. En række der kommer til at byde lange ture hver eneste weekend, vil blive uden Amager FK. Dette er blevet vedtaget i dag, hvor Amager Executioners fik muligheden for at rykke op.

“Vi stod i en situation, hvor vi ikke kan se den helt store niveau forskel på 3 div. og sjællandserien. Sjællandserien er  gennem årene blevet meget stærk, og når man skal ud og køre til Næstved, Holbæk, Jyderup, Helsingør og Benløse, så vil truppen også blive smallere og dermed en ringere kvalitet. Derfor ser vi det kun som en win win situation, at vi kan rykke op i en liga, der kun har københavnske hold med.” Sagde en glad træner.

3 div. byder på FFK, Hvidovre 3, Copenhagen 2, Hafnia 2 og Rungsted 2. Det vil også give 6 kampe i alt imod rivalerne fra FFK og Hafnia, som vi vil glæde os ekstrem meget til!

“En af grundende til vi ligeledes rykkede op, er at vi kommer til at møde rivalerne fra Hafnia og FFK. Dog er det ikke det gamle FFK som vi kender fra den tid vi trænede sammen. Der er i løbet af de sidste mange sæsoner kommet mange nye til, og holdet er ligeledes rykket fra 1 div. ned til 3 div.”

Amager Floorball Klub er i en rivende udvikling, hvor spillermatrialet er blevet meget stærkere. Til den nye sæson vil trænerteamet bestående af Geert, Lasse og Nicolai, fokusere på det vi har sluttede af med i denne sæson. Stor fokus på spilsystemer, teknik og kondition træning.

“Vi har gennem sæsoner fået mere erfaring, som vi tager med til træningen. Vi får langt mere ud af træningerne nu, end vi gjorde for 1 år siden. Det kan vi bl.a. takker Lasse for, som har kommet og taget klubben med storm, med gode ideer og ligeledes taget hånd om 2. holdet til kamp og træning. Dermed får begge hold ro til at træne spilsystemer og det taktiske, med dem som rent faktisk skal spille kamp sammen i weekenden. Vi vil ligeledes få banket mere struktureret op, med vores kæder, så det er de samme som spiller sammen til træning og kamp.”

Måske vil nogen tænke, 3. div efter en 6. plads i Sjællandserien?

“Ja, det er et spring. Men vi tror på det hold vi har til sæsonstart, at det er fuldt ud spillet sammen. Vi vil have et helt nyt gameplan, som vil bygge på 20 spillere af 4 kæder, med hver deres måde at spille på. Desuden føler vi igen, at det ikke er et kæmpe spring at gå fra sjællandserien til 3 div. når vi tænker på niveau forskellen.
– Med en københavner liga, som det er pt., vil vi også have den tro, at vi kan få fuldt hold ud, gerne med 2-3 angrebskæder til hver eneste kamp. Dette er med til at skabe en mere sikkerhed i denne beslutning.”

Vi glæder os allerede til den nye start i en ny division. Det bliver yderst spændende!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *