Fantastisk comeback af Executioners!

I søndags skulle Executioners spille lige efter ligakampen mellem Benløse – Sunds. Dette satte selvfølgelig et lille pres, da man gerne ville imponere de tilbageværende tilskuer, med at god og flot floorball også findes 4 rækker længere nede.

Det hele startede så lovende, at vi fik et powerplay, da Benløse havde samme nummer på to af deres spillere. Men dette var måske sæsonens eller historiens dårligste powerplay, da Benløse score 2 mål, og vinder de 2 min powerplay med 2-0. Holdet kom aldrig i gang, og især kæde 1 havde det svært i forsvaret. Flere fejlafleveringer frem i banen, resulterede i flere skud af benløse som gav mål. Efter 12 min. var Executioners bagud med 4-0. Men som om, at kampen var tabt, fandt Executioners noget frem, som vi ellers er så dårlige til, når vi har modgang. Vi fandt troen på at dette godt kunne lade sig gøre, da vi trodsalt havde flere gode forsøg. Nicolai viste vejen, med et sololøb nede fra eget hjørne, og satte den i det lange hjørne. 4-1.

2. periode skulle være helt anderledes. Vores førstekæde fik lukket godt af, de skyldte også for første periode, hvor de indkasserede 4 mål. Men bonussen er, at vi fik skabt mange chancer, og et hurtigt mål af Harald resulterede i to flere mål (Just og Pekka), og AFK var pludselig oppe på 4-4 ved 2. periodes slutfløjt.

3. periode startede med et AFK hold med troen på tingene. Men et frislag tæt på mål til Benløse, gjorde at de fik scoret til 5-4, og AFK var igen på den. Men en pragt præstation af Pekka gjorde, at han på et skud fra Nicolai, kunne tage returen og prikke den i kassen til 5-5.

AFK mistede stortset den lille chance der skulle være for en top 3 placering, med en uafgjort mod Benløse. Men en uafgjort imod et stærkt mandskab fra Benløse, som talte utrolig mange 2. holdspillere og enkelte som har været inden over deres 1. hold. Så må vi godkende dette flotte comeback.

MOM blev Pekka.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *